Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Nu kan man se børnehavernes normeringer på deres hjemmeside
HERNING Hvis man klikker sig ind på en given hjemmeside hos en af Herning Kommunes daginstitutioner, kan man nu se en normeringsopgørelse.
Opgørelsen viser blandt andet, hvor mange børn der er per ansat, og man finder den ved at trykke på »Om institutionen« oppe i menulinjen.
Tiltaget glæder børne- og familieudvalgsmedlemmet Vinnie Borbjerg (S), der dog sagtens kan se en forbedring for sig.
- Det er et stort ønske fra Socialdemokratiet, at man også kan se, om personalet er uddannet eller ikke-uddannet, siger hun.
Og den del arbejdes der videre på.
Udvalgets formand, Anne Mette Bang Rasmussen (V), fortæller, at der i øjeblikket arbejdes på en revideret udgave, som gerne skulle være tilgængelig inden alt for længe.
Hun er også godt tilfreds med, at det nu er blevet mere gennemsigtigt, hvordan normeringerne ser ud i de forskellige institutioner.
- Det er supergodt, og det hilser jeg velkommen, siger hun.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.