Foto: Henrik Ole Jensen
Politianmelder umotiveret overfald: 21-årig fik slag og spark i herningCentret
HERNING Politiet modtog onsdag eftermiddag klokken 16.10 en anmeldelse om et umotiveret overfald på en 21-årig mand.
Han var i herningCentret, da han ved indgangen ud for Kvickly blev overfaldet af fire unge mænd, som ifølge politiet angreb ham med slag og spark.
- Han ved ikke, hvorfor han bliver overfaldet, fortæller politikommissær Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning.
Politiet forsøger at skaffe billeder fra centrets overvågning til efterforskning, da den 21-årige mand kun har givet et sparsomt signalement.
To af gerningsmændene skulle være 15 til 20 år og ikke-etnisk danske, mens den tredje bliver beskrevet som vesteuropæisk af udseende med kort, brunt hår.
- Vi hører gerne fra vidner, som har set noget, siger Henning Præstegaard.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand