Indlogerede sig på hotelværelse i Herning: Personalet vidste bare ikke noget om det
HERNING Politiet rykkede fredag formiddag ud til Dolphin Hotel på Engdahlsvej, hvor personalet havde opdaget to mænd, der havde taget ophold på et af værelserne.
Det usædvanlige ved det var, at de ikke havde henvendt sig i receptionen og havde fået nøglen, men selv var kommet ind på ukendt vis.
Derfor blev de sigtet af politiet for husfredskrænkelse, og der var også andet at notere for betjentene.
For på et bord fandt de en peberspray samt 5,7 gram kokain.
- De fortæller, at der har været andre til stede, og at de ikke kender noget til stofferne. Derfor er det taget med som hittegods og hittestof, fortæller politikommissær Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning.
De to sigtede er en 21-årig mand fra Vildbjerg og en 22-årig mand fra Herning. Førstnævnte blev også sigtet for besiddelse af pebersprayen, selv om han nægter, at det er hans.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.