Lars Mølsted og Maria Lucia har de store roller i »Waitress«. Foto: Pr-foto

Herning-dreng i hovedstaden

HERNING Efter flere corona-udskydelser er der 6. maj endelig premiere på musicalen »Waitress« på Det Ny Teater i København.

At det skal nævnes her skyldes, at Lars Mølsted fra Herning vender tilbage på musicalscenen efter sin store succes i »Klokkeren fra Notre Dame« på Fredericia Teater og har en af de store roller.

I Broadway-succesen »Waitress« følger man mester-tærtebageren og servitricen Jenna, som er fanget i et trist ægteskab. Da hun finder ud af, at hun er gravid, indleder hun et forhold med sin charmerende læge, som spilles af Lars Mølsted.

Det skulle være en feelgood musical fyldt med fantastiske sange og et farverigt persongalleri. På scenen ledsages Mølsted af et Reumert-spækket cast anført af Maria Lucia.