Foto: Toke Hage

Bizart uheld på Messemotorvejen: Hund hoppede på gearstang og fik bil til at blokere hjulene

HERNING Søndag eftermiddag skete et af de mere spektakulære trafikuheld.

Politiet modtog alarmopkaldet klokken 12.46, og en patrulje blev sendt til Messemotorvejen, hvor en Ford Pickup var kørt galt.

Ifølge døgnrapporten var førerens hund hoppet ned på gearstangen, så bilen blokerede på alle fire hjul.

Derefter ramte bilen autoværnet, så både fører og hund blev slynget ud af bilen.

Der var en 30-årig kvinde bag rattet, og hun havde slået ryggen. Derfor blev hun bragt til sygehuset til behandling.

Det er uvist, om hunden kom til skade ved uheldet.