Foto: Henrik Ole Jensen
Mand overfaldet i Herning mandag: Politiet efterlyser vidner
HERNING Politiet efterlyser vidner, som har set et overfald på en 22-årig mand i Nørregade mandag eftermiddag.
Klokken cirka 14.35 kom manden gående ved musikskolen i Nørregade, da han bemærkede, at en mand smed en dåse fra sig.
- Det påtaler han, og kort tid efter bliver han overfaldet med knytnæveslag i ansigtet og spark i maven. Han fik en ridse på den ene kind og et sår på den ene hånd, siger sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.
Et vidne har afgivet forklaring, men politiet ønsker flere oplysninger i sagen og beder derfor offentligheden om hjælp.
De to gerningsmænd bliver beskrevet som etnisk danske af udseende og mellem 17 og 22 år og mellem 165 og 170 centimeter høje.
Den ene kan måske genkendes ud fra, at han gik med en sort kasket med hvid skrift, og skyggen vendte bagud.
Den anden bar blandt andet en sort hættetrøje med bordeauxfarvet hætte.
Oplysninger til politiet på telefon 114.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alt kan tilsyneladende stjæles: Flere meter lang jernport meldt stjålet i Herning
- Betjente sendt ud til forsamling af unge ved skole: Tre knægte blev bedt om at rydde op
- Hotelgæst i Herning forstod ikke budskabet: Blev anholdt efter fire beskeder om at forlade stedet frivilligt
- For anden gang på en uge: Nyt hærværk ved Det Blå Rum
- Butikstyv standset i varehus i Herning: Forsøgte tyveri af høretelefoner