Saskia Modin Vagtholm strikker

Coronatid er endnu mere strikketid: Strikning er ren selvforkælelse

Mathilde Bach callesen 

27-årige Saskia Modin Vagtholm lærte at strikke, da hun var seks år. I dag har hun hele tiden gang i et strikkeprojekt

HOBBY Det er yderst sjældent, at Saskia Modin Vagtholm køber strik - ligesom det er yderst sjældent, at hun sætter sig foran sit tv uden sine strikkepinde og garnnøgler.

- Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst så en serie uden at strikke. Jeg skal helst have noget i hænderne, siger Saskia Modin Vagtholm fra Herning.

Hun lærte at strikke som barn, men har så holdt flere pauser undervejs. Nu har hun så svært ved at slippe det igen.

- Min farmor lærte mig at strike, da jeg var seks. Hun strikkede bare rigtigt meget, og som barn vil man bare gerne være med, fortæller hun og uddybder, at farmoren er stolt af og glad for at have givet strikke-traditionen videre.

Det er tre år siden, da den populære Instagrammer »Petiteknit« lavede det første opslag med en sweateropskrift, at Saskia Modin Vagtholm atter fandt strikkepindene frem fra gemmerne.

- Og så har jeg ikke kunne give slip på det siden, fortæller hun med et smil og sender et blik over på nogle af sine »værker« i uld.

De ni uldne og hjemmestrikke sager, som hun har fundet frem, er blot et udpluk af de mange hjemmelavede ting, hun har strikket de seneste år.

- Jeg er nok på over 20 sweatere, men det er jo ingenting. Andre spytter dem jo bare ud. Jeg er en langsom strikker, siger hun og fortæller, at hun er typen, der hele tiden skal have gang i noget.

- Lige nu har jeg nok gang i syv, otte projekter, siger hun og kigger ned på sine hæklede firkanter, som på et tidspunkt skal blive et fuldvoksent tæppe.

Shopper garn i butikker
Hækling er selvlært gennem youtube - et medie som Saskia Modin Vagtholm også brugte, da hun lige skulle genopfriske, hvordan man strikker. Det var jo trods alt nogle år siden, at farmoren lærte hende det.

- At strikke er bare »nemt« at vende tilbage til. Det er ligesom at cykle - du glemmer det aldrig helt, når du først har fået det lært, fortæller hun og anbefaler youtubevideoer, hvis man skal lære at strikke.

Nu bliver Instagram ofte besøgt, nu hvor hun har styr på strikkeriet. Det er nemlig på Instagram, hun finder inspiration til sine mange strikkeprojekter.

Hun er begejstret for al den inspiration og for, at det er blevet mere in at strikke, end det var, da hun var yngre.

- Det har været lidt et tabu at strikke som ung, men nu er vi kommet i en tid, hvor det er moderne med slow fashion, fortæller Saskia Modin Vagtholm, som på grund af sin hobby ofte må lægge vejen forbi garnbutikker.

Nogle måneder er hun på shopping i garnbutikker fem gange - andre gange nøjes hun med en enkelt gang.

- Jeg køber helst ikke mit garn online. Når jeg har alligevel har gjort det, er jeg blevet skuffet, fordi farverne er misvisende, fortæller hun og fastslår, at hun også kan lide at mærke garnet.

Som en flittig besøgende i garnbutikker, må hun erkende, at det da er en lidt dyr hobby, hun nørkler med.

- For mig koster det nok mellem 900 og 1300 kroner at strikke en sweater, men hvis jeg skulle købe den i samme kvalitet i en butik, ville den nok mindst koste det dobbelte, siger Saskia Modin Vagtholm og fortæller, at det er yderst sjældent, hun køber strik.

- Jeg vil hellere gemme pengene til at købe garn for, lyder grunden.

Egostrikker med ups’ere
Foruden sweatere, huer og halstørklæder giver strikningen også noget andet til Saskia Modin Vagtholm, som glæder sig over den ro, strikningen giver.

- Jeg kan også blive sindssygt irriteret på det, når jeg rammer nogle bump, men det giver alligevel en ro - og jeg elsker at skabe noget med hænderne, fortæller hun.

Hun skaber dog altid kun strikkede sager til sig selv, da hun kalder sig selv for en »egostrikker«, som mister motivationen lidt, hvis hun skal strikke til andre personer.

- Jeg føler, at det skal være ren selvforkælelse. Jeg bruger jo mange timer på at strikke tingene, siger hun.

Sommetider må hun dog erkende, at de hjemmestrikkede sweatere ikke lige sidder, som de skal, når hun er kommet i mål - og så er gode råd dyre, når man er en egostrikker.

- Hvis jeg har nogle, som jeg ikke får brugt, så giver jeg dem til veninderne. Men så er reglen, at hvis ikke de får den brugt, så skal jeg have den tilbage, fortæller hun og fastslår, at sweaterne er for dyre og fine til at kassere.

- Sådan en sweater i den kvalitet kan jo holde hele livet, hvis man passer på den, uddyber hun.

Helt gak uden strik
Det kan godt være, hun kalder sig selv en egostrikker, men hun vil hellere end gerne dele sin store strikkeglæde med andre. Derfor startede hun sidste år en strikkeklub for unge i Herning.

- Vi kan inspirere hinanden, og vi vil gerne følge de tendenser, der er, siger hun om tankerne bag strikkeklubben.

Strikkeklubben nåede dog kun lige at køre tre gange, inden coronarestriktionerne satte den på pause.

Til gengæld har hun langt fra sat sit strikkeri på pause, efter corona har sat sit præg på hendes hverdag, hvor hun blandt andet modtager virtuel undervisning som studerende.

- Det har ikke været muligt for mig at strikke i undervisningen før - det ville jo være lidt flabet at hive det frem. men nu strikker jeg, mens vi har virtuel undervisning, siger hun og fortæller, at hun er glad for at have sin hobby her under corona.

- Man bliver jo helt gak af bare at gå herhjemme, når man er single og bor alene. Så jeg skal altså have noget at give mig til, siger den glade strikker.

Hun giver endnu et råd med på vejen til andre, der skulle have lyst til at begynde at strikke.

- Jeg vil klart anbefale alle, at de skal begynde med de karklude. En karklud er et overkommeligt projekt, så man ikke bare går i stå. Det samme er et halstørklæde, siger hun.