Foto: Henrik Ole Jensen
Skulle vidne i retten: Blev truet af de to tiltalte
HERNING Politiet måtte i går sigte en 16-årig pige og en 18-årig kvinde for trusler mod et vidne.
De var i Retten i Herning i en sag, hvor de var tiltalt for at have begået hærværk mod biler i Haraldsgade 25. juli sidste år, og i den forbindelse skulle en 18-årig mand vidne mod dem.
De to tiltalte truede ifølge politiet vidner, og det er en overtrædelse af straffelovens § 123.
- Vi ser alvorligt på trusler mod netop vidner, siger sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.
Straffen for vidnetrusler blev skærpet, da et flertal i Folketinget i februar 2018 vedtog den såkaldte vidnepakke »Tryghed for vidner«, der hovedsageligt var rettet mod medlemmer af bander.
Straffen blev skærpet med en tredjedel, så eksempelvis en straf på tre måneders fængsel blev forhøjet til fire måneders fængsel.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand