Hver fredag og lørdag kan man afhente bestilt sushi hos Karma Sushi i Østergade. På sigt er planen at åbne restaurant, hvis restriktionerne bliver ophævet, og efterspørgslen fra herningenserne er der. Foto: Flemming Hansen
Nyt takeaway-sted i Herning: Sushi – nu med Karma
Palle Heering NielsenHvis herningenserne kan lide, hvad der bliver serveret, skal pop-up butik med takeaway i Østergade gøres til en permanent restaurant
TAKEAWAY Den landsdækkende kæde Karma Sushi åbnede i fredags en midlertidig butik med takeaway i Østergade 26.
Franchisetager Carsten Nielsen fra Viborg er manden bag det nye sted, hvor man kan bestille og afhente sushi hver fredag og lørdag.
- Vi har gæster fra Herning og Holstebro, som kommer til Viborg for at spise hos os, og jeg blev kontaktet om at åbne i Herning, fortæller Carsten Nielsen om baggrunden for åbningen.
Karma Sushi leverer gourmet-sushi, og maden bliver tilberedt i køkkenet hos Karma Sushi i Viborg, inden det bliver kørt de små 50 kilometer til Herning.
Her bliver kunderne bedt om at hente maden i et bestemt tidsrum.
Hvis der er efterspørgsel på sushien, ønsker Carsten Nielsen at åbne restaurant, når restriktionerne tillader det.
- Det afhænger lidt af Mette Frederiksen. Vi har en aftale med udlejer til 1. maj, men hvis vi kan restaurere lokalerne undervejs, er drømmen at åbne 1. juni, siger han.
For god ordens skyld skal vi nævne, at Karma Sushi ikke har noget at gøre med Café Karma og Karma Catering, som herningensiske Mustafa Catalgøl står bag.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alt kan tilsyneladende stjæles: Flere meter lang jernport meldt stjålet i Herning
- Betjente sendt ud til forsamling af unge ved skole: Tre knægte blev bedt om at rydde op
- Hotelgæst i Herning forstod ikke budskabet: Blev anholdt efter fire beskeder om at forlade stedet frivilligt
- For anden gang på en uge: Nyt hærværk ved Det Blå Rum
- Butikstyv standset i varehus i Herning: Forsøgte tyveri af høretelefoner