Foto: Toke Hage

Uromagere vist bort: Råbte ukvemsord efter politiet

HERNING Politiet var gentagne gange tirsdag i området ved Markedspladsen, hvor der blev meldt om uro.

Første gang var klokken 10, hvor politiet ikke fandt det nødvendigt at gribe ind, men det blev nødvendigt senere på dagen.

Ved 14-tiden blev en 33-årig kvinde fra Nørre Snede vist bort, efter hun havde råbte højt på stedet.

To timer senere var en patrulje ved Fakta i Vestergade, hvor det ifølge politiet blev nødvendigt at vise en 45-årig mand fra Nordjylland bort.

- Han er tit på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og han blev sur over at blive vist bort. Derfor kaldte han i andres påhør patruljen for »ludere«, oplyser sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.

Manden blev sigtet for at overtræde straffelovens paragraf 121, der handler om fornærmelig tiltale, og det koster normalt en bøde på 5000 kroner.