Foto: Colourbox
Corona og tyverier: Politiet sætter ekstra patruljer ind i Herning midtby
HERNING Politiet sætter de kommende dage flere patruljer ind for at kontrollere forholdene i Hernings midtby.
Den ene grund er, at herningCentret er lukket, hvilket forventes at øge antallet af kunder til butikkerne i midtbyen.
- Vi vil kontrollere, om alt foregår, som det skal, siger sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.
Den anden årsag er, at der denne julemåned er lidt flere tyverier fra butikkerne end normalt.
- Vi sætter ekstra mandskab ind for at se, om vi kan finde de folk, som laver butikstyverier. Der er nogen, som udnytter, at der er mylder og travlt i forretningerne. Tyverierne er sket både udenfor og inde i butikkerne, siger Bent Smedegaard.
Onsdag eftermiddag modtog politiet en af disse anmeldelser. Det var fra tøjbutikken Degn i Bredgade. Her var en cyklende tyv på spil.
- Han stjæler tre til seks dynejakker af mærket Soyakoncept og cykler derfra, siger Bent Smedegaard.
Tyven cyklede derfra på en sort cykel, som havde kurv både foran og bagpå. Manden betegnes som 150-160 centimeter høj og spinkel af bygning.
Apropos cykler. Politiet har den seneste tid noteret en række cyklister for at køre ulovligt i gågaden, og det vil også have de ekstra patruljers fokus de kommende dage, lover sekretariatslederen.
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Ung mand anholdt: Råbte og skreg og bankede på dør midt om natten
- Politiet standsede mand på gaden: Betjentene fandt over tre kilo hash i hans indkøbspose
- To personer anholdt: Mand blandede sig i anholdelse ved Markedspladsen i Herning
- Borgere kan søge penge til grønne projekter
- Politiet sendt til varehus i Herning: Butikstyv blev holdt tilbage
Fem seneste historier
- Betjente tog kontakt til bil: To personer sigtet for at have euforiserende stoffer
- På besøg i Herning: Østjyde sigtet for besiddelse af hash
- Bilist sigtet for spirituskørsel: Politiet beslaglagde bilen
- Mand havde hampplanter i lejligheden: Politiet kom forbi af en helt anden grund
- Betjente sendt ud til tip om fyrværkeri: Ung mand standset og sigtet for at overtræde knivloven