24. november 2020 - 13:26 Skriv kommentar
Foto: Martin Ballund
Rullede joint i bil: Så kom politiet forbi
HERNING Betjente fra politiets flexpatrulje, som blandt andet arbejder i narkotikamiljøet, var mandag eftermiddag forbi Gl. Landevej, hvor de så en mistænkelig bil.
I bilen sad en 25-årig mand fra Aarhus, og han var i gang med at rulle en joint. Det fik betjentene til at ransage mandens bil, og de fandt 37 gram hash.
Der blev også ransaget på mandens bopæl i Aarhus, og det gav yderligere cirka 20 gram hash, som blev konfiskeret.
Den 25-årige mand er sigtet for besiddelse af hashen.