Skulpturparken skal danne ramme om et performanceværk næste år. Foto: Tom Laursen

Performance i Skulpturparken: – Vi ser med spænding frem til, hvad der kan komme ud af det

Herning Billedkunstner og instruktør Martin Dyhr har sendt en ansøgning til Herning Kommunes kultur- og fritidsudvalg.

Han søger om tilskud til produktionen af performanceværket »Idéerne«, der er en såkaldt seriel udstilling i tre dele, der skal opføres i Skulpturparken i Birk 20.-22. august næste år.

- Performanceudstillingen er en betragtelig nyskabelse i vores kommune, og det er grunden til, at vi er positivt indstillede. Værket tager afsæt fysisk i Birk-området. Det skal formentlig produceres på HHHerning (den gamle højsole, red.) og blandt andet opføres i skulpturparken. Måske kan det endda ende med, at der kommer et produkt ud af det, der kan placeres i Skulpturparken, spekulerer udvalgsformand Johs. Poulsen (R).

- Grunden til, at vi har valgt at sige ja er, at der ligger nogle rigtig spændende tanker bag. Man tager netop afsæt i vores eget kulturliv, og det er det spændende og nyskabende i sammenhængen. Vi ser med spænding frem til, hvad der kan komme ud af det, siger Johs. Poulsen.

Projektet har et samlet budget på næsten en halv million kroner, og kulturudvalget støtter med 50.000 kroner. Nu skal Martin Dyhr ud at søge flere penge.

- Når både Midtjysk Skole- og Kulturfond og kommunen synes, at det er interessant, mon så ikke det kan være en katalysator for, at andre vil være med? Øster