Mette Modes berømte, mekaniske nisser kan opleves i Museumsgade frem til jul. Foto: Pr-foto
Mette Modes nisser kommer frem
HERNING Lørdag 21. november kommer Mttes Modes berømte nisser frem på Frilandsmuseet Herning i Museumsgade.
Selvom julen højst sandsynligt bliver lidt anderledes i år, skal børn i Herning ikke snydes for en vaskeægte Herning-juletradition. De hyggelige nisser fra Mette Mode skal selvfølgelig også frem i år. Måske har vi i år endnu mere brug for dem, end vi plejer.
Mette Modes nisser har siden 1988 været et fast element i Hernings juleliv. Sammen med de søde dyr fra skoven har nisserne ligget i hi på museets magasin siden sidste jul. Igen i år er det Inge Marie og Ove Jensen, tidligere indehavere af Mette Mode, der står for at stille dem stemningsfuldt op på museet.
Nisserne står fra 21. november i forhallen i Historiens Hus, men kan ses ude fra vinduet døgnet rundt frem til jul. I år er der desuden ekstra gode muligheder for at opleve Mette Modes nisser tæt på - og de andre udstillinger på Frilandsmuseet Herning. Museet har nemlig ekstraordinært åbent de fem lørdage op til jul.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.