09. november 2020 - 10:03 Skriv kommentar
Foto: Martin Ballund
Voldssag i Herning: Cykeltyve overfaldt kærestepar
HERNING Tre teenagere blev natten til lørdag anholdt og sigtet for vold.
Politiet fik en anmeldelse fra et kærestepar, som gik forbi en adresse i Bredgade, hvor tre personer var i gang med at stjæle en cykel. Da de påtalte det, gik de tre personer ifølge politiet til angreb og slog og sparkede parret, der er 24 og 20 år.
Ud fra signalementet blev de tre teenagere anholdt senere på natten. Der er tale om en 18-årig fra Herning, en 17-årig fra Lind og en 17-årig fra Brande.
De blev løsladt efter endt afhøring.
Det fremgik ikke af politiets døgnrapport, om kæresteparret skulle være kommet til skade ved overfaldet.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Sigtet for at besidde hash: 21-årig fik besøg af betjente i sit hjem i Herning
- Forretningsdrivende holdt ulovligt åbent i Herning: Undskyldte sig med at sælge blomster
- Hærværk og tyveri fra bil i Herning: Dæk og sæder skåret op
- Bilist uden kørekort: Politiet bøvlede med manden under anholdelsen
- To mænd på udflugt: Gemte sig på toilet i tog mod Herning