Daniel Rye fortæller om grufulde oplevelser i Syrien. Foto: Pr-foto
13 måneder som gidsel
Herning Mandag 16. november holder Daniel Rye foredrag i MCH Herning Kongrescenter. Han rejste til Syrien på en reportagetur som freelancefotograf. Rejsen til Syrien tog imidlertid en noget uventet drejning og blev længere end forventet. I 2013 blev han pågrebet og taget til fange.
I foredraget »398 dage som gidsel hos Islamisk Stat« beretter Daniel Rye levende, åbenhjertigt og med rystende detaljer om sit fangenskab i Syrien. Her giver han et sjældent indblik i det mareridt, han gennemlevede som gidsel.
I 13 måneder blev Daniel Rye holdt som gidsel af ISIS sammen med 23 andre vestlige gidsler, og han var det sidste gidsel, som slap levende fra Islamisk Stats berygtede fængsel i Raqqa. Efter løsesumsforhandlinger blev den daværende freelancefotograf løsladt i sommeren 2014, hvorefter Islamisk Stat dræbte de tilbageværende gidsler og Daniels medfanger - én efter én.
Foredraget vil kredse om temaer som overlevelse af tortur og fangenskab. Hvordan formår man at bevare håbet, når det ser allermest sort ud og knytte venskaber? Hvordan vender man tilbage til en hverdag, når man bliver fri efter fangenskab?
I Puk Damsgårds bestseller »Ser du månen, Daniel?« fra 2015 er Daniel Ryes grufulde beretning skildret. Bogen er blevet filmatiseret med Esben Smed i hovedrollen som Daniel Rye.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Uheld i lysreguleret kryds i Herning: Biler blev totalskadet efter sammenstød
- Civilklædte betjente fik bid: Flere sigtelser under patruljering i parkområde i Herning
- Alt kan tilsyneladende stjæles: Flere meter lang jernport meldt stjålet i Herning
- Betjente sendt ud til forsamling af unge ved skole: Tre knægte blev bedt om at rydde op
- Hotelgæst i Herning forstod ikke budskabet: Blev anholdt efter fire beskeder om at forlade stedet frivilligt