Jonas H. Petersen fra Hymns from Nineveh optræder på Fermaten 12. november. PR-foto
Solo på Fermaten
Den prisbelønnede sanger og popsalmedigter bag Hymns from Nineveh, Jonas H. Petersen, kommer til både Aulum og Herning som led i en stor solotourné landet over.
Torsdag 12. november giver han koncert på Fermaten i Herning.
Jonas H. Petersen har gennem 10 år markeret sig som et unikum på den danske musikscene, senest med sine vedkommende, danske popsalmer fra albummet Sindets Asyl, som er Hymns from Ninevehs femte album, men det første på dansk.
Sangskriveren har opnået bred anerkendelse hos anmelderne og vundet et stort publikum, ikke blot med fængende radiohits som A Kid on the Beach og Stråle - Tåre - Dråbe, men også med sine smukke, moderne salmer, optaget i Kirkesangbogen og Efterskolesangbogen.
Oplev et sjælfuldt møde med en begavet lyriker og et nærværende menneske.
Om koncertturnéen siger Jonas H. Petersen:
- Det, jeg glæder mig allermest til, er det, jeg har savnet allermest under Corona, nemlig mødet med mit publikum. Nu ser det ud til, at vi må mødes igen - givetvis stadig med lidt afstand til hinanden, men ikke på afstand af nærværet og fællesskabet gennem musikken. Det fylder mig med håb, og det bliver temaet for de sange, jeg spiller - håb og fællesskab.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Uheld i lysreguleret kryds i Herning: Biler blev totalskadet efter sammenstød
- Civilklædte betjente fik bid: Flere sigtelser under patruljering i parkområde i Herning
- Alt kan tilsyneladende stjæles: Flere meter lang jernport meldt stjålet i Herning
- Betjente sendt ud til forsamling af unge ved skole: Tre knægte blev bedt om at rydde op
- Hotelgæst i Herning forstod ikke budskabet: Blev anholdt efter fire beskeder om at forlade stedet frivilligt