Foto: Martin Ballund

Trafikuheld i Herning midtby: Cyklist ramt af bil

HERNING En cyklist blev tirsdag formiddag ramt af en bil i Nygade.

Ifølge politiet kom cyklisten kørende på cykelstien mod øst, og bilisten kørte i samme retning.

Ved parkeringspladsen ind mod rådhuset ved den tidligere retsbygning, svingede bilisten ifølge politiets oplysninger til højre.

Bilen ramte cyklisten, som ifølge politiet ikke kom alvorligt til skade.

Cyklisten er en 47-årig kvinde fra Herning, mens bilisten er en 50-årig kvinde fra Herning.

Bilisten er blevet sigtet for at overtræde sin ubetingede vigepligt, og det betyder en betinget frakendelse af kørekortet.