En lærer på Herningsholmskolen er testet positiv for coronavirus. Foto: Tom Laursen

Lærer smittet på Herningsholmskolen: 45 elever er sendt hjem og skal testes

HERNING En lærer på Herningsholmskolen er mandag blevet testet positiv for covid-19.

Ledelsen har identificeret og kontaktet forældrene til de børn, der vurderes til at være nære kontakter til den smittede.

Skolens leder, Lone Krog, oplyser, at det drejer sig om eleverne i en 6. klasse og et valgfagshold i udskolingen. I alt 45 elever er sendt hjem til to gange test, ligesom tre lærere, der vurderes til at være nære kontakter til den smittede, også er sendt hjem for at blive testet.