Maria Bramsen (t.v.) og Anne Dorte Michelsen sang for i Tøsedrengene i sin tid. Nu har de fundet sammen igen og gæster Fermaten i februar 2021. Foto: PR-foto
Koncertrække på plads: Fermaten præsenterer »toppen af poppen«
Palle Heering NielsenSeks kunstnere, som har deltaget i tv-program, hvor man fortolker hinandens sange, giver koncert i Herning det kommende halvår
HERNING Dicte, Sanne Salomonsen, Isam B, Anne Dorte Michelsen, Michael Falch og Dorte Gerlach.
De seks kunstnere har det tilfælles, at de har medvirket i tv-programmet »Toppen af poppen«, der i år fejrer 10-årsjubilæum på TV 2.
Nu har de også det tilfælles, at de er på Fermatens program i denne sæson. Det bliver i nævnte rækkefølge ved koncerter i oktober i år samt februar og april 2021.
Kunstnerne vil enten spille solo eller indgå i sammenhænge med andre kunstnere. Det gælder eksempelvis Dicte, som sammen med Jimmy Jørgensen, Bobo Moreno og Bjørn Fjæstad fortolker sangene på »The Final Beatles Albums« - Abbey Road og Let It Be - der udkom for 50 år siden.
Spillestedsleder Rikke Andersen forventer, at de to første koncerter vil blive rykket fra Smallegade til den nye opsætning på Terminalen på Godsbanevej.
Det vil give mulighed for at lukke 450 publikummere ind i stedet for de 200, som i øjeblikket er grænsen i Smallegade på grund af corona.
De øvrige koncerter vil afhænge af, om forsamlingsforbuddet bliver ændret. Det løber foreløbigt frem til 31. oktober.
- Hvis det fortsætter, så håber vi på at kunne flytte dem derned (på Godsbanevej, red.), siger Rikke Andersen.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Indbrud opdaget i Herning: Rude knust og vindue taget af hængslerne
- Bilist standset efter usikker kørsel: Sigtelse til både fører og passager
- Røg fra tagudhæng: Politi og brandfolk måtte forbi villavej i Herning
- Tyveri i varehus i Herning: To personer er sigtet
- Pralede med pistol: Den viste sig ikke at være så farlig endda