Benny Vigan Madsen sætter kulkør på tilværelsen i Snejbjerg. Foto: Privatfoto

Galleri Vigan i Snejbjerg

SNEJBJERG Der er kommet et splinternyt »galleri« i Snejbjerg.

Det er kunstmaleren og tegneserieskaberen Benny Vigan Madsen, der står bag galleriet. Han forklarer på de sociale medier:

»Da jeg for nogle uger siden massakrerede vores hæk ned til en meters højde, blev der frit indkig til mit atelier fra det grønne område nord for os. Nu har jeg genskabt lidt privatliv derinde ved at tapetsere vinduerne med malerier«.

Fordi »udstillingen« peger mod nord bliver malerierne ikke alt for hærgede af sollys.

»Herlig udstilling. Udskifter du så skilderierne af og til«, er Vigan blevet spurgt, og det har han faktisk tænkt sig ...

Benny Vigan Madsen bor i Munkgårdkvarteret, hvis man vil forbi og kigge på værkerne.