Johanne Andersson giver koncert i Herning kirke. Foto: Pr-foto

Cellotoner i kirken

HERNING Torsdag 8. oktober er der koncert i Herning kirke, hvor man kan høre cellisten Johanne Andersson fylde kirken med smukke cellotoner.

Hun vil blive akkompagneret af kirkens nye organist, Jesper Thimsen, både på klaver og orgel.

Publikum skal blandt andet høre den meget smukke »Kol Nidrei« af Max Bruch, som er et stykke musik skrevet over en gammel jødisk hymne.

Der vil også være romantisk musik for cello og klaver af Robert Schumann.