Foto: Martin Ballund

Mistænkelig person standset: Havde strømpistol og hash på sig

HERNING Først på eftermiddagen torsdag mødte politiet en mistænkelig person på Sønderagervej.

Han blev visiteret og fundet i besiddelse af en strømpistol, hvilket er en overtrædelse af våbenloven.

Der blev også fundet en mindre klump hash på den unge mand, som også blev sigtet for at overtræde loven om euforiserende stoffer.

Det var en 18-årig mand fra Herning, der røg i den sorte bog.