Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Trods ekstatiske fans efter FCM-sejr: Politiet melder om god ro og orden
HERNING Politiet melder om en relativt fredelig dag på kontoret, hvad angår onsdagens fodboldkamp, der sendte FC Midtjylland i Champions League.
- Vi holdt øje med forskellige værtshuse, hvor folk var samlet, og der var ingen problemer med, at der var for mange, siger sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.
Kort før kampen blev der fyret pyroteknik af ved MCH Arena, og her noterede politiet numrene på flere biler.
- En blev sigtet for at overtræde fyrværkeriloven, siger Bent Smedegaard.
Klokken 21.18 mødte en patrulje fra politiet netop to af de biler på Hammerum Hovedgade, og bilerne blev set efter for pyroteknik, uden at betjentene fandt noget.
Efter kampen var FC Midtjyllands fans »ekstatiske«, som Bent Smedegaard udtrykker det.
- Men det foregik i god ro og orden. Der var ikke en eneste episode, heller ikke i byen, siger han.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand