Niels Lan Doky har udgivet flere end 40 plader. Foto: Pr-foto

Verdensstjerne på Fermaten

Niels Lan Doky er på danmarksturné for første gang i 10 år

HERNING Jazzpianisten Niels Lan Doky tager på sin første landsdækkende danmarksturné i over 10 år, og tirsdag 6. oktober kan han opleves på Fermaten.

Niels Lan Dokys faste trio, tæller udover ham selv to danske musikere, som er en generation yngre end kapelmesteren selv og hører til de allerstørste jazztalenter Danmark nogensinde har fostret, nemlig kontrabassisten Tobias Dall og trommeslageren Niclas Bardeleben.

God 40 album
Niels Lan Doky har i en lang årrække tilhørt verdenseliten. Han har udgivet over 40 album i eget navn og har vundet utallige priser, anerkendelser, guldplader med videre i både Europa, USA, Canada og Asien.

Han indledte sin professionelle karriere i en alder af kun 13 år og har spillet med de fleste af jazzens største koryfæer samt optrådt for verdenseliten (pave Johannes Paul II, Roger Moore, med flere).

På sin 70-årsfødselsdag i 2010 slog dronning Margrethe II Niels Lan Doky til Ridder af Dannebrog.