Foto: Henrik Ole Jensen

Harmonikasammenstød på Dronningens Boulevard

HERNING Fire personer stødte tirsdag eftermiddag sammen ved krydset Dronningens Boulevard og Holstebrovej i Herning.

Harmonikasammenstødet skete, da en 51-årig tysk bilist kørte op bag en 80-årig bilist, der røg videre ind i en 58-årig bilist, inden uheldet sluttede med, at en 60-årig bilist blev ramt.

Lokalpolitiet oplyser, at nogle af de implicerede blev kørt til tjek på sygehuset, men at de nu er udskrevet. Der skete ingen alvorlig personskade i forbindelse med uheldet, da alle fire bilister »slap fra« uheldet med lidt knubs.

Der er ingen sigtelser i sagen.