Foto: Colourbox

Voldssigtet herningenser i grundlovsforhør: Sendt bag tremmer i fire uger

HERNING En 21-årig mand fra Herning blev søndag varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør ved Retten i Viborg.

Han er sigtet for at stå bag et voldeligt overfald på en 42-årig mand og en 45-årig mand fra Herning.

Overfaldet fandt sted i Bredgade ud for nummer 41 klokken 02.40 natten til søndag, hvor den 45-årige mand kom den 42-årige mand til hjælp, da han fik slag af den 21-årige mand.

Reststraf
Politiet oplyste søndag til Herning Folkeblad, at overfaldet virkede umotiveret, da parterne ikke kendte hinanden.

Ifølge politiet var den 21-årige mand prøveløsladt i en voldssag, hvor han havde en reststraf på 164 dage.

En 18-årig medgerningsmand fra Herning er også sigtet i sagen.