Foto: Martin Ballund

Brag i Herning i nat: Beboer hørte indbrudstyv knuse rude i pizzeria

HERNING I nat blev der begået indbrud hos pizzeriaet Peach Pit i Smallegade.

Klokken 01.39 hørte en beboer i gaden et ordentligt brag, da en rude i hoveddøren til pizzeriaet blev knust.

Der er ikke meldt noget stjålet, men til gengæld har politiet fået et signalement af den formodede gerningsmand.

Det skulle være en mand på 170 til 180 centimeter i højden og almindelig af bygning.

Han bar en sort kasket, blå sommerjakke i tyndt stof samt sorte bukser.