Foto: Henrik Ole Jensen
Stigende smittetryk: Sygehuse får nye besøgsrestriktioner
For at stoppe smittespredning genindfører Region Midtjylland restriktioner for besøg på hospitalerne
HERNING På grund af øget smittespredning har Region Midtjylland efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed genindført midlertidige besøgs-/adgangsrestriktioner på alle regionens hospitaler. Det skriver regionen i en pressemeddelelse.
Det gælder dermed blandt andet for sygehuset i Herning.
Restriktionerne gælder for både somatiske og psykiatriske afdelinger og er allerede genindført på Aarhus Universitetshospital.
Formålet med besøgs-/adgangsrestriktionerne er at mindske risikoen for, at patienter og personale bliver udsat for smitte med covid-19.
Kun én ledsager
Restriktionerne betyder, at der kun må være én ledsager eller besøgende per patient. Undtaget på afdelinger for børn og unge. Her kan patienten have op til to ledsagere.
Alle ikke-hospitalsansatte - herunder patienter, besøgende/ledsagere, håndværkere og andre eksterne, der skal ind på hospitalerne og som ikke har en negativ covid-test inden for 72 timer - opfordres ved ankomst til at bære medbragt mundbind.
Der lukkes, som det bliver praktisk muligt, for en række indgange på hospitalerne, og der vil være vagter ved de indgange, der fortsat holdes åbne.
Restriktionerne opretholdes, indtil smittetrykket igen er faldende.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.