Foto: Martin Ballund

Sten kastet gennem vindue: Formodet gerningsmand standset af politiet

HERNING Politiet modtog klokken 21.55 mandag aften en anmeldelse om, at der var kastet en sten gennem et vindue på Gormsvej.

Gerningsmanden flygtede fra stedet, men anmelderen kunne give et signalement af personen, og en patrulje fra politiet fik standset en bil med en mand, der passede på signalementet.

Betjentene sigtede en 28-årig mand fra Brovst for hærværk, og det var passageren i bilen ikke helt tilfreds med.

Han råbte og skreg af betjentene, som kvitterede med at sigte manden - en 37-årig mand fra Herning - for at overtræde ordensbekendtgørelsen.