Sangskolen inviterer børn til at synge i fire dage som en del af Aktiv Ferie. Foto: Pr-foto

Tilbud om korskole i sommerferien

HERNING Med en bevilling fra Herning Kommune giver Den Jyske Sangskole for første gang alle børn i 1.-4. klasse mulighed for at bruge fire dage i sommerferien - 27. til 30. juli - på at snuse til korlivet på sangskolen.

I fællesskab med andre børn vil de opleve, hvad det vil sige at synge i kor og være en del af sangmiljøet i Herning. Sangskolen slår dørene op fra.

Sammen med de tre undervisere Charlotte Rowan, Julie Kold Vilstrup og Ditte Maria Mølgaard, vil seks juniorundervisere fra Den Jyske Sangskole være mentorer og sørge for at børnene har det godt under hele sommerskolen.

- Sang gør os glade, og vi ønsker at give børn fra hele Herning Kommune uanset baggrund en mulighed for at udtrykke sig gennem sang. Vi ser uge for uge i korene, hvordan sang løfter humøret og åbner øjnene for hinanden i fællesskabet. Derfor er det helt fantastisk, at vi har fået den her mulighed for sammen med Herning Kommune at invitere endnu flere børn inden for til et smugkig på, hvad det vil sige at synge i kor på Den Jyske Sangskole, sige Rikke Ramm Eberlein, der er administrativ chef i Den Jyske Sangskole.