Et svævefly er styrtet ved Herning, men piloten har det ok.
Påkørte parkerede biler og kørte galt: Vanvidskørsel fra narkobilist
Herning Søndag klokken 18.32 kørte en 31-årig mand fra Vildbjerg ind i en parkeret bil på parkeringspladsen ved golfbanen i Herning.
Manden flygtede derfra, selvom vidner så hændelsen. Han nåede dog ikke særlig langt, før han igen kørte ind i en parkeret bil.
Denne gang på Th. Nielsens Gade i Herning. Igen kunne vidner se både hændelsen og gerningsmanden.
De kunne også se, at han flygtede fra stedet igen. Men politiet kom hurtigt efter.
På Herning Motorvejen sluttede mandens vanvidskørsel. Han ramte en lastbil i medkørende retning og røg ud i nødsporet.
Politiet kunne konstatere, at manden var påvirket af euforiserende stoffer, og særligt cannabis gav udslag på narkometertesten. Han har sidenhen fået taget en blodprøve for at bekræfte, at han havde narkotika i blodet.
Manden havde desuden ikke noget kørekort.
Han er blevet sigtet for narkokørsel, kørsel uden kørekort og en række trafikforseelser.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand