Søby Brunkulsmuseum byder på busture rundt i det seværdige landskab. foto: Flemming Hansen
Søby Brunkulsmuseum oppe i fart: Busture til kulturperler
SØBY Tag med bussen tilbage til dengang brunkulslejerne ved Søby var landets farligste arbejdsplads for 2000 mennesker.
Det er, hvad Søby Brunkulsmuseum tilbyder fredag 3. juli og igen fredag 24. juli, fortæller brunkulsmuseet i en pressemeddelelse.
Busturne begynder med kaffe og rundstykker på museet. Derefter kører bussen en 35 kilometer lang tur ned gennem brunkulslejerne og ud forbi naturperlen Harrild Hede.
Hjemme igen på museet er der rundvisning og bagefter frokost i det grønne.
Søby Brunkulsmuseum fik forsinket åbningen på grund af corona.
- Vi har mistet omkring 4000 gæster fra grupper, men vi kan mærke, at gæsterne for alvor er ved at vende tilbage, siger brunkulsmuseets formand, Jan Svendsen, og tilføjer, at tilbuddet om busture i sommerferien er lavet, fordi turister i det midtjyske overser, at der gemmer sig en kulturperle, som historien om brunkullene er.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand