Hos det lokale Headspace-center i Herning, der holder til i Huset No7, er det Susanne Mathiesen, der er centerchef. Foto: Tom Laursen
Headspace modtager kvalitetsstempel af RådgivningsDanmark
HERNING Headspace Danmark, der også har en lokal afdeling i Herning, er nu blevet akkrediteret af brancheforeningen RådgivningsDanmark, der samler og løfter kvaliteten på ngo-rådgivningsfeltet.
Det fortæller Headspace i en pressemeddelelse, og det betyder, at rådgivningen har været igennem en kvalitetsvurdering af, hvorvidt tilbuddet lever op til en række fælles standarder for rådgivningstilbud. Headspace er det hidtil største face-to-face rådgivningstilbud, der er blevet akkrediteret af RådgivningsDanmark.
Headspace Danmark tager med stolthed og glæde imod dette kvalitetsstempel. Akkrediteringen er i tråd med Folketingets ønske om at synliggøre, sikre og løfte kvaliteten i den sociale rådgivningsbranche indenfor civilsamfundet.
- Akkrediteringen viser, at Headspace-modellen er af høj kvalitet, og at vores tilgang til de unge er den helt rette. Den viser også, at de unge kan forvente samme høje professionalisme i alle vores centre, uanset hvor i landet de ligger. Auditorerne har jo netop været på besøg i centre på tværs af landet. Og det er meget vigtigt for os, at tilgangen til de unge er den samme overalt, siger Trine Hammershøy, direktør for Det Sociale Netværk/Headspace Danmark, i en pressemeddelelse.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Politiet sendt til Fuglsang Sø: Optræk til dårlig stemning blandt mange unge
- Gamingfestival vender tilbage i 2023
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener