Foto: Martin Ballund

Overfald i Herning: Politiet efterlyser vidner

HERNING Politiet modtog mandag en anmeldelse om et overfald, der ifølge anmelderen skete fredag 12. juni omkring klokken 20.

Her befandt manden sig på Markedspladsen, da han blev kontaktet af to mænd, han ikke kendte i forvejen.

- De slog ham med et stykke træ, så han faldt til jorden. Derefter rodede de hans tegnebog igennem uden at finde noget, siger politikommissær Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning.

Politiet har fået et sparsomt signalement af de to mænd. Den ene skulle være dansk af udseende, cirka 20 år og meget høj.

Den anden skulle være en udenlandsk mand på 20 år og med sort hår.

- Vi hører gerne fra vidner, som har set overfaldet, siger Henning Præstegaard og oplyser, at den 55-årige mand, som det gik ud over, fik ikke alvorlige skader.