Foto: Flemming Hansen
Bil udbrændte på Messemotorvejen: Dieselolie på vejen gav udfordringer
Aske Visser Ottosen112 Omkring 11.30-tiden mandag opdagede en bilist på Messemotorvejen, at der begyndte at være røg i kabinen.
Han skyndte sig derfor, at parkere bilen i nødsporet og ringe 112.
Kort tid efter brød bilen i brand, og da Brand & Redning MidtVest nåede frem til stedet, havde flammerne et godt tag i bilen.
Uheldet skete i østgående retning på Messemotorvejen tæt ved afkørslen til Jyske Bank Boxen.
En lille time senere ved 12.20-tiden havde brandfolkene fået bugt med flammerne ved den næsten udbrændte bil. De havde dog stadig noget at se til, da der var dieselolie, som løb ud på vejen.
- Det vi bøvler med nu er dieselolie, fordi bilens tank er smeltet. Det giver lige en ekstra krølle på det, fortalte indsatsleder ved Brand & Redning MidtVest, Peter Kristensen klokken 12.30.
I forbindelse med uheldet blev der skiltet ned til omkring 80 kilometer i timen, og ifølge indsatslederen var der ikke de store trafikale udfordringer.
Peter Kristensen roser bilisten, som handlede helt efter bogen, da han skyndte sig at parkere bilen i nødsporet og ringe 112. Han var naturligvis rystet og ked af det ovenpå oplevelsen, som også kostede et sæt husnøgler, som sad i tændingen sammen med bilnøglen.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.