Foto: Henrik Ole Jensen

Tyveri fra to byggepladser i Herning: Tyven gik efter værktøj

HERNING Politiet modtog onsdag to anmeldelser om tyveri fra byggepladser i Herning.

På Ringkøbingvej ved nummer 86 var en stålcontainer blevet brudt op, og gerningsmanden havde stjålet forskelligt værktøj og ladere.

Det stjålne tilhører Troldhede Installationsforretning.

På Lollandsvej ved nummer 4 er der også gang i byggeriet. Her var afdækningen for et vindue brudt op, og derefter var gerningsmanden gået ind for at fjerne en del el-værktøj.

To firmaer har fået stjålet værktøj. Det drejer sig om VVS-firmaet Gunnar Kristensen fra Tjørring og tømrer- og snedkerfirmaet Bent Jensen fra Herning.