Foto: Martin Ballund
Sigtet for brandstiftelse: Tændte bål med bunke af cykler
HERNING Politiet beder folk henvende sig, hvis de er blandt dem, som mandag aften fik sin cykel ødelagt i en brand.
Politiet fik klokken 22.38 en anmeldelse om, at der var brand på Godsbanevej ved nummer 1.
Ifølge anmeldelsen havde en mand smidt 10-15 cykler i en bunke og tændt bål, så cyklerne brændte.
Ud fra signalementet kunne politiet et kvarter senere anholde en 23-årig mand i Bethaniagade.
- Han svarede fuldstændig til signalementet, og han lugtede af røg. Han sagde også noget med en brand, fortæller sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.
Manden var påvirket og blev lagt i detentionen. Han er sigtet for forsætlig brandstiftelse.
Politiet ved ikke, hvor den 23-årige mand har fået cyklerne fra og beder derfor mulige ejere om at henvende sig.
- Vi vil gerne høre fra folk, som har en cykel, der er blevet brændt. Nogle af stelnumrene kan ikke læses på grund af branden, siger Bent Smedegaard.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Politiet sendt til Fuglsang Sø: Optræk til dårlig stemning blandt mange unge
- Gamingfestival vender tilbage i 2023
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener