Foto: Martin Ballund

52-årig mand anholdt i Herning: Råbte og tiggede penge

HERNING En 52-årig mand fra Viborg blev mandag eftermiddag anholdt ved Banegårdspladsen.

Politiet oplyser, at manden råbte efter folk og tiggede om penge.

Han blev flere gange bedt om at forlade stedet, men det ville manden ikke, og derfor blev han anholdt.

Den 52-årige mand havde drukket alkohol i en grad, så han ikke kunne tage vare på sig selv, og han har overnattet i politiets varetægt.