Foto: Henrik Ole Jensen

BMW rippet for udstyr i Herning

HERNING Natten til torsdag blev der begået indbrud i en BMW M4 ,der holdt parkeret på Mylius Erichsens Vej.

Bilen var ifølge politiet rippet for alt indhold, og det skulle være både rat, navigationssystem og andre elektroniske dele til bilen, som var stjålet.

Samtidig var instrumentbrættet blevet ødelagt.

Der er hverken hørt eller set personer på stedet.