Foto: Martin Ballund

Fandt hash og ulovlig kniv i bil i Herning

HERNING To mænd blev mandag eftermiddag anholdt efter fundet af godt 50 gram hash i en bil på H.P. Hansens Vej.

Politiet fik fat i mændene klokken 17.31, og det viste sig at være en 20-årig mand fra Holstebro og en 20-årig mand fra Brabrand ved Aarhus.

Aarhusianeren blev sigtet for besiddelse af hashen, og han blev også sigtet for at besidde en ulovlig kniv. Den havde en bladlængde på 13 centimeter, og den må man ikke bære offentligt uden tilladelse.