Foto: Martin Ballund

30-årig mand var fuld og truende i toget

HERNING En 30-årig mand fra Silkeborg gjorde sig fredag eftermiddag uheldigt bemærket - formentligt fordi han befandt sig midt i en brandert. Klokken 16.57 ankom han med toget til Herning på perron tre. Under togturen havde han ifølge lokalpolitiet i Herning været truende. Da han skal stige ud af toget, begynder han at sparke efter politiet og siger blandt andet, at han vil spytte efter dem. Derudover brugte han også flere ukvemsord, så han er sigtet for fornærmende tiltale mod politiet.

Han fik desuden lov til at sove rusen ud i politiets varetægt indtil lørdag morgen, hvor han blev løsladt.