Nicolai Witt og HC Midtjylland kan se frem til et møde med ligamandskabet Ribe-Esbjerg i næste runde af pokalturneringen. Foto: Tom Laursen
HC Midtjylland møder ligahold
Thomas DammDer er trukket lod til Santander Cup. HCM møder Ribe-Esbjerg hjemme, mens HIH skal til Aarhus
HåNDBOLD Mandag middag er der trukket lod til sjette runde i pokalturneringen Santander Cup. Det er sidste runde, hvor holdene er opdelt geografisk.
Hos mændene kan HC Midtjylland kan se frem til at få besøg af ligamandskabet Ribe-Esbjerg, der trænes af Kristian Kristensen, der i flere sæsoner var træner for det daværende FCM Håndbold. Kristensen begyndte sæsonen som assistenttræner i klubber, mens blev i slutningen af februar forfremmet, da Lars Walther stoppede med øjeblikkelig virkning.
I ligaen ligger vestjyderne aktuelt nummer syv og kæmper hårdt for at holde sig blandt de otte hold, der kommer med i slutspillet. I sin seneste kamp tabte Ribe-Esbjerg blot 30-31 mod topholdet Aalborg.
Modstander fra 2. division
I kvindernes turnering fik Herning-Ikast Håndbold en på papiret overkommelig lodtrækning. HIH skal nemlig på besøg hos AGF Håndbold, der til dagligt blot spiller i 2. division. Her fører holdet dog pulje 2 og har vundet 17 af sæsonens 19 kampe.
Kampene er i skrivende stund endnu ikke fastlagt. Fælles for både mændene og kvinderne er, at kampene skal være afviklet senest 14. maj.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Alternativt sankthansbål: Bad andre om at brænde sin campingvogn af
- Uheld med tre biler involveret: Bilist kørte frem for ubetinget vigepligt
- Herning går kulturamok lørdag: Få overblikket over de kulturelle oplevelser på de forskellige scener
- Uheld med to biler og en cyklist
- Politiet søger hjælp til at finde 56-årig mand