Foto: Martin Ballund

Uheld med lastbil: Bil fik buler ved sammenstød i Herning

HERNING En lastbil og en personbil var onsdag sidst på formiddagen involveret i et trafikuheld på Ellevænget ud for nummer 6.

Politiet har noteret, at bilen gik i stå og blev ramt af lastbilen, som var i gang med at svinge.

Det gav en mindre bule i bilen, mens der ikke skulle være sket noget med føreren, der er en 22-årig mand fra Herning.

Lastbilen blev ført af en 40-årig mand fra Polen.