Foto: Martin Ballund

Filmede overfald i Herning: Blev selv truet

HERNING Natten til lørdag blev en 43-årig mand overfaldet af tre unge af udenlandsk herkomst. Det umotiverede overfald skete ved rundkørslen hvor Møllegade møder Gl. Landevej i Herning.

De tre unge overfaldt manden med spark og slag, der tvang offeret i knæ.

Et vidne, en 17-årig mand fra Herning, så overfaldet og filmede det med sin telefon.

Lokalpolitiet i Herning havde mandag morgen endnu ikke set videoen, men oplyser, at en af de tre overfaldsmænd havde en rød dunjakke med sorte skuldre på.

Vidnet blev undervejs truet af en af de tre overfaldsmænd.

Politiet blev tilkaldt, og betjentene måtte på stedet bede den 43-årige mand selv gå op til den nærliggende skadestue på sygehuset til behandling for de knubs, han fik efter overfaldet.