Mathilde Falch gæster Herning i aften. Foto: Pr-foto

Nærvær og humor på Fermaten

HERNING Mathilde Falch giver i aften koncert på Fermaten.

Mathilde Falchs koncerter kendetegnes ved blandt andet at være præget af hendes personlige fortællinger, spilleglæde, intenst nærvær, humor, høj energi, et sammenspillet band bestående af venner, spontane historier, gode sange og dygtige musikere der folder sig ud.

Mathilde Falch har i de seneste 10 år opbygget sin karriere ved at spille alle steder, hvor hun har kunnet komme til det - alt fra på gaden, hjemme i folks private stuer, til de store spillesteder og festivalscener.

Som 18-årig oprettede Mathilde Falch sit eget lille pladeselskab »Just For The Record«, hvor hun selv har udgivet al sin musik fra.