Fredag eftermiddag er der fællessang på sangskolen i anledning af jubilæet for genforeningen. FotO: Pr-foto
Sønderjysk fællessang
KOR Den Jyske Sangskole danner fredag eftermiddag rammen om et hyggeligt fyraftensarrangement, hvor 100-årsfejringen for Sønderjyllands genforening med Danmark markeres med fællessang.
Bag initiativet står Herning Bibliotekerne og Den Jyske Sangskole, som indbyder til fællessang, hvor der skal synges sange fra højskolesangbogen, som var særlige vigtige for perioden op til og under genforeningen.
Fællessangen vil blive introduceret af formidler og bibliotekar ved Herning Bibliotekerne Dorte Grout, som fortæller om de enkle sanges baggrund og fortæller historier, der knytter sig til sangene.
Sangene akkompagneres på klaver af Morten Meldgaard Hansen og Oliver Dyrholm Hansen, som til daglig har deres gang som sangere i Herning Kirkes Drengekor og går på det konservatorieforberedende Musikalsk GrundKursus.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.