Der er to tønder at slå til, da børnene bliver delt op efter alder. Foto: Palle Heering Nielsen

Fastelavnsfest lørdag i city

HERNING Vi nærmer os fastelavn, og derfor er det igen tid til, at prinser, superhelte og bamser skal slå katten af tønden i Skolegade, når Herning City inviterer til den traditionsrige fastelavnsfest.

- Fastelavnsfejring er en oldgammel tradition, så den skal vi selvfølgelig også fejre i Herning City, fortæller citychef Allan Kris-tensen.

Arrangementet foregår lørdag 22. februar, hvor der er præmier til den bedste udklædte dreng og pige. Ligeledes skal årets City-kattekonge og City-kattedronning kåres, når tønderne, der er fyldt med godter, er slået ned.

Da man kan blive lidt lækkersulten og tørstig, når man slår til tønden eller hepper med fra sidelinjen, er der forskellige lækkerier til fastelavnsarrangementet.

Skolegades Bageri sørger for fastelavnsboller og kakao til alle børnene, mens Herning City Hotel serverer en kop kaffe til de ledsagende voksne.