Foto: Martin Ballund

Indbrud i Herning i nat: To personer anholdt

HERNING To personer blev natten til mandag anholdt efter et indbrud hos Birthes Blomster i Bryggergade. Selve indbruddet skete klokken 02.55, og cirka en halv time senere fik en patrulje fra politiet øje på to personer, som svarede til signalementet.

Derfor anholdt politiet en 40-årig mand fra Horsens og hans 29-årige kvindelige ledsager fra Herning. De er begge kendt for berigelseskriminalitet, og politiet vil formentlig forsøge at få den 40-årige mand varetægtsfængslet. Han blev løsladt fra en tidligere dom 4. februar.