Fitzgeralds forfatterskab: Den amerikanske drøm

Kulturmagasinets litteraturekspert har kastet sig ud i F. Scott Fitzgeralds forfatterskab

LITTERATUR Francis Scott Fitzgerald (1896-1940) opnåede hurtigt berømmelse som forfatter i begyndelsen af 1920’erne.

Han tjente styrtende med penge, der lige så hurtigt ødsledes bort i en overdådig livsførelse.

Han og hustruen Zelda kom derved ind i selskabelighed med overklasseungdommen.

Han, der kom fra den lavere middelstand i det provinsielle Midtvesten, var vel fascineret af de storslåede fester i New York, de rigtige biler og de smukke piger, man han havde også et skarpt blik for omkostningerne ved livsformen.

Uroen, rastløsheden ligger lige under den blanke overflade.

Det er karakteristisk, at næsten alle hans personer efter den hektiske ungdom er desillusionerede. Kærligheden lykkes ikke for dem, og der er kun materielle ting at klynge sig til. Der er fra begyndelsen lagt meget vægt på det ydre, den sociale position er prioriteret for højt.

Temaet i både hans personlige liv og i hans forfatterskab kan sammenfattes i »den amerikanske drøm«; drømmen om succes, om at komme opad i samfundet

En elendig udørk
Romanen »Den store Gatsby« belyser dette.

Fortællingen er lagt i munden på en ung mand ved navn Nick, der er vendt tilbage fra Første Verdenskrig og slet ikke kan finde sig til rette i Main Street i The Middle West, der betegnes som »en elendig udørk af universet«.

Han beslutter sig derfor til at rejse til New York for at gå i kapitalistlære.

Bogens hovedperson er en mand ved navn Jay Gatsby, som er blevet meget rig. Hvem er han, hvor kommer han fra og hvordan har han erhvervet sin rigdom?

Ingen ved det, men rygterne florerer blandt andet om spiritussmugling; det er forbudstidens USA.

Han har erhvervet et kæmpepalads på Long Island, hvor han holder overdådige fester for New Yorks overklasseungdom.

Romanen afslører efterhånden, hvad hans eneste ambition går ud på. Han vil i forbindelse med sin ungdoms elskede, Daisy.

Hektisk kærlighed
For fem år siden var han en fattig ung mand fra Midtvesten, og Daisy forsmåede hans kærlighed og giftede sig i stedet med en rig og brovtende mand ved navn Tom.

Det lykkes Gatsby at komme i forbindelse med hende. Efter en kort og hektisk kærlighedsaffære går forholdet på ny i stykker, og Gatsby bliver tilfældigt, men logisk skudt ned. Kun Nick og Gatsbys far dukker op til begravelsen.

Om Tom og Daisy hedder det: »de var hensynsløse, de knuste ting, de knuste mennesker, og så trak de sig tilbage til deres penge og deres enorme hensynsløshed«.

Om Gatsby hedder det: »hans drøm må have forekommet ham så nær, at han næppe kunne undgå at gribe den. Han vidste ikke, at den allerede var bag ham, et eller andet sted i det vældige skyggeland bag byen, hvor republikkens mørke marker strækker sig endeløst i natten«.

Fortællleren Nick vender tilbage til det rolige liv i Midtvesten, nogle illusioner fattigere, men rigere på livserfaring.

Mytisk form
Romanens komposition og delvis mytiske form er med til at skabe perspektivet. Gatsby kommer til at stå som et udtryk for hele nationen. Han har en drøm, som egentlig er renfærdig, men drømmen kan ikke indfries, den er kompromiteret af de metoder, han har brugt undervejs.

Intet sted kommer Fitzgeralds fornemme stilkunst bedre til udtryk end her. Han er først og fremmest registrerende, men reflektioner føjes ofte og naturligt til. Sproget er glidende rytmisk og billeddannende, læserens indtryk visualiseres, som om man ser en film.

Man møder bestandigt i amerikansk politik og samfundsliv drøm og myte. Filminstruktøren John Ford udtrykker myten uden at afsløre den. Politikere fra Kennedy og Martin Luther King til Obama har i deres visioner fundet inspiration i nationens stolte historie. Hos Trump er det blevet til nationalisme, »America First«.

Der er rigtig mange, unge som ældre, der står op imod denne nationalisme med et ønske om, at USA (igen) skal være et forbillede for resten af verden.

Depressionen
De brølende 1920’ere sluttede brat med børskrakket i 1929 og den efterfølgende depression.

Francis Scott Fitzgeralds skæbne faldt sammen med nationens skæbne. Han blev ramt af personlige sorger. Han drak tæt og hans livs kærlighed, hustruen Zelda blev nervenedbrudt og måtte indlægges på en sindssygeanstalt.

Magasinerne havde ikke længere råd til at betale ham skyhøje honorarer for novellerne. Dertil kom, at tiden krævede socialrealisme. Dette krav hverken kunne eller ville han imødekomme.

I hans romaner og noveller er det altid individet, der er i centrum. Kun indirekte kan man læse en samfundsrelevans. For ham var mottoet »begynd med et individ, og før du ved det finder du, at du har skabt en type; begynd med en type, og du finder, at du har skabt - intet«.

Den desillusionerede forfatter bevarede én ambition: at skrive.

For at kunne det måtte han bevare en åbenhed over for tilværelsen. Det lykkedes for ham. Modgangen satte sit præg på kriseårenes fortællinger. De blev som kunst betragtet dybere. Det blev selvopgørets tid. Han vendte i fortælling efter fortælling tilbage til 1920’erne, og forsøgte at komme til bunds i, hvad der gik galt.

Følelser
Selvopgøret er således motivet i hans anden store roman »Natten er blid«.

Den fortæller om lægen Dick Diver, der sælger sig selv til de rige, og forspilder sine evner, fordi han ville nyde tilværelsen. Derudover er den en fremragende analyse af et ægteskabs forlis.

Det er følelser, Fitzgerald beskæftiger sig med, ikke idéer, han kæmper for.

Hans egen skæbne førte ham til en dyb erkendelse af omkostningerne ved en bestemt livsform, men der opstilles ingen alternativer.

Han blev manuskriptforfatter i Hollywood. Det blev dog ingen succes, så også økonomisk blev han hårdt ramt og måtte hutle sig frem.

Blev næsten glemt
I sine sidste år lykkedes det virkelig for ham at forlade fortiden. Han skrev nogle noveller fra Hollywood. Han påbegyndte derudover en roman »Den sidste mogul«, der udkom ufuldendt efter hans død. Kritikere har fremhævet, at den viser Fitzgerald med alle evner i behold og fra en ny side.

Han døde i 1940, blot 44 år gammel.

Han var da næsten glemt. Efter Anden Verdenskrig blev han genopdaget og især »Den store Gatsby« anses for at være en af det tyvende århundredes væsentligste, amerikanske romaner. Den sælges hvert år i flere hundrede tusinde eksemplarer i USA. Den er også blevet filmatiseret i to omgange, dels i 1974, dels - og nok bedst - i 2013.

Også danske forfattere har ladet sig inspirere af Fitzgerald. Det gælder blandt andre Klaus Rifbjerg og Anders Bodelsen.